Meyer Kantiner får pris for det fuldendte måltid

Kantinen på Københavns Rådhus og køkkenchef Michael Folmann har fået prisen "Det fuldendte måltid".
Prisen uddeles af Københavns Madhus for anden gang, og den udspringer af Københavns Kommunes køkkenløfte. Køkkenløftet er et redskab, der er udviklet af Københavns Madhus, til at vurdere kvaliteten af de måltider, der tilberedes og serveres i Københavns kommunes institutioner. Målet med Køkkenløftet er at hjælpe den enkelte institution med at skabe bedre måltider, og identificere potentielle udviklingsområder, men samtidig også at skabe et generelt billede af kvaliteten af de offentlige måltider.
Diplomet Det fuldendte måltid gives for høj kvalitet i måltiden. Det vil sige at både råvarerne, den kulinariske kvalitet, de fysiske og sociale rammer omkring måltiden, det ernæringsmæssige og det kulturelle match med de spisende skal være helt i top. Med i dommerpanelet og til at vælge vinderen var bl.a. Erwin Lauterbach fra Restaurant Saison og kogebogsforfatter m.v. Katrine Klinken.
Se Erwin Lauterbach uddele diplomet til Københavns Rådhus:
Kantinen på Københavns Rådhus har en økologiprocent på 75 og fik tidligere i år det økologiske spisemærke i sølv. Læs mere her.
Læs mere om Køkkenløftet og Det fuldendte måltid her.




