Små perler i hverdagen

Så er årets temaer igang i Meyer Kantiner. I 2012 bliver der blandt andet tryllet med gule syrlige citroner, brødrene Price bruger "riiiiiigeligt smør" og vi tager på opdagelsesrejse i det engelske køkken og syltningens hemmeligheder.
Du kan løbende følge med i temaerne her på siden og også finde inspirerende opskrifter til dit eget køkken.

Meyer Kantiner sætter en ære i at servere kreativ og opfindsom mad hver dag. Men med jævne mellemrum bryder vi rutinerne og præsenterer hen over nogle dage et gastronomisk tema i kantinerne.

Kreative indzoomninger
Det kan være, at vi zoomer ind på et bestemt lands køkken, en råvare, der bliver vendt og drejet og vist fra nye smagfulde sider, eller også er det årstiden, der får kreativiteten til at blomstre.

Sunde bobler
Vores temaer er altid bygget op om "Spis Igennem"-principperne, så de er sunde og til at nyde uden dårlig samvittighed. Temaerne fungerer som små overraskende bobler i hverdagen, der udfordrer og inspirerer smagsløgene.

Vildt, korn og mellemøstlige smage
I 2009 tog vi blandt andet vores brugere med til Thailand og fornøjede ganerne med citrongræs, chili og lime. Der var vilde efterårsdage, hvor der lå rørhatte, råvildt og tyttebær på tallerknerne og i anledning af Klimatopmødet serverede vi klimamad; lækre bæredygtige retter, der ikke belastede CO2-regnskabet. I foråret 2010 serverede vi sprøde skud og friske blade råt og nænsomt, i sommeren gik vi totalt tomat og senere på året præsenterede vi eksotiske smage fra Mellemøsten. I 2011 gjaldt det blandt andet asiatiske gadekøkkener, lystne løg, sardiske specialiteter og alle burgerbarens bedste bidder - bare bedre.

Herunder er forsiden fra vores 2012-temapjece:

Anbefal denne artikel til en venKlik her for at få vist artiklen i et printvenligt vindue